Kristian Von Hornsleth (f. 1963)

Strange, 2004, olie, akryl, marker og papir på lærred, 150 x 150 cm.

 

Dette billede er typisk for Kristian Von Hornsleth. Det er skabt gennem mange lag af forskellige materialer som fotos, maling, spraymaling og tusch sat sammen som collage med ord og slogans. Det er som et bombardement af indtryk, og det er på en gang humoristisk, uhøjtideligt og lige til kanten og omvendt også ganske velovervejet. Hans værker afspejler altid samfundet omkring os og tager udgangspunkt i emner, som undrer ham selv. Fx globaliseringen og markedets kræfter, som han ser som de væsentligste faktorer for, hvordan vi mennesker interagerer og lever vores liv.
På alle Hornsleths billeder er en stor sort signaturboks placeret centralt på lærredet. Den fremstår næsten som et magtsymbol, men i bund og grund er det Hornsleths kommentar til kunstbranchens snobberi om, at navnet på kunstneren betyder uendeligt meget og i nogle tilfælde måske mere end værket selv.  
   

 

Kurv: [ ]