Smike Käszner (f. 1966)

”Ungdom”, ”Voksendom”, ”Alderdom”, 2010, akryl på lærred/plade, 120 x 90 cm.

 

En fortælling om, hvordan vi mennesker forholder os til forsikring i henholdsvis ungdommen, voksenlivet og i alderdommen. I ”Ungdommen” er alt muligt og med mottoet ”Yes we can” er der optimisme, og et stort fokus på materielle ting, der skal forsikres. Det er skildret ved kysten, hvor tsunamien ramte i Østen i 2004 og langs hermed, er nævnt mærkevarer, som på globalt plan, blev erstattet med milliarder. I voksenlivet ønsker vi, at det hele skal gå op i en højere enhed, deraf rumraket’en, og rent forsikringsmæssigt er det tidspunktet i vores liv, hvor vi har brug for mest forsikring. Alderdommen er fortalt ved de to cowboys, der ridder ud i måneskinnet og ser sig tilbage i livet. De ræsonnerer, at de vigtige værdier i livet ikke er muligt at forsikre.