Smike Käszner (f. 1966)

Uden titel, 2013, olie og akryl på lærred, 210 x 163 cm.

 

Billedet handler både om det tilfældige og om det forudbestemte. Klatterne, der bliver kastet efter rytteren, symboliserer ulykker, som man ikke kan forudsige hvor og hvordan rammer. Det er tilfældigt, og man kan kun tage sine forholdsregler gennem forsikringer. Rideturen er det forudbestemte, og på trods af ulykker kan vi kun bevæge os fremad i nuet, som er den eneste ”levende” tid. Fortiden og fremtiden, der er præsenteret ved skeletterne, er ikke levende og i princippet ikke eksisterende. Foroven i billedet ses fåreflokken, en reference til Kim Bjørnholts fåreflok på tidligere billede, og en reference til menneskene, der på den ene eller den anden måde følges ad ud i ulykkerne.