Jørgen Haugen Sørensen (f. 1934)

Konstruktion fra de døde, ca. 1995, travertin, H: 85 cm.

 

Intet liv uden døden. Dette menneskelige vilkår og eksistentielle tema er ofte på spil hos Jørgen Haugen Sørensen, som er en af vor tids største billedhuggere. I skulpturen ”Konstruktionen fra de døde” fornemmes en inderlighed og personlighed i den organiske form, hvor skulpturen synes at arbejde sig udefra og ind til en kerne, ligesom livet.
Jørgen Haugen Sørensen har eksperimenteret med mange forskellige materialer som sten, ler, marmor og bronze og både med abstrakte og figurative figurer. Dog er fællesnævneren altid, at hans skulpturer fremstår enkle og præcise, og hans arbejde er i næsten bogstaveligste forstand skåret ind til benet.

Kurv: [ ]