Kaspar Oppen Samuelsen (f. 1977)

Uden titel, 2012, Goauche på papir, 130 x 50 cm.

 

Med referencer til blandt andet barokken og renæssancen udspringer et nyt univers fyldt med fabeldyr, myter og historien om en svunden tid. Her ses en figur, der står som en krydsning mellem en mand, kvinde og et dyr. Figuren er på forunderlig vis både sammenhængende og delt midt over og opløst gennem den tynde streg, farverne og materialet, hvor to stykker papir udgør en helhed. Man får tankerne hen på barndommens ”folde-ud-tegninger”.

Hele Kaspar Oppen Samuelsens motivverden tager udgangspunkt i et gennemarbejdet og fantasifyldt eventyr. Hver figur synes at have sin rolle, personlighed og et helt unikt udtryk, som han blandt andet opnår ved at dele billedet. Idéen om historierne fra en svunden tid bliver yderligere fremhævet ved, at han bruger gouache, en vandbaseret maling, som giver billedet en sarthed og et næsten opløseligt præg.

Kurv: [ ]