Paul Fischer (1860-1934)

Stoppestedet, ca. 1900,olie på plade, 29 x 15 cm.

 

Et lille billede, der giver et indblik i Fischers opbygning af de små kunst-postkort. På trods af størrelsen fortælles historier om mennesker i byen og om tiden. Her ved stoppestedet til sporvognen møder vi den gamle kone med lang kjole og forklæde. Lige bagved ses en moderne ung kvinde i kort kjole og smart hat. Og allerbagerst anes Christiansborg, så vi præcist ved, hvor de befinder sig geografisk. Et klassisk eksempel på Fischers kunst, hvor historien fortælles i både billedets forgrund, mellemgrund og baggrund.    

Paul Fischer malede stemningsbilleder fra sin samtid i København. Ofte med et romantisk og næsten fotografisk præg, hvor byens liv med det pæne borgerskab, arbejdende og handlende blev skildret med kendte bygninger som kulisser. Han lavede også små postkort og fik deraf øgenavnet Postkortmaleren.    

Kurv: [ ]