Tom Petersen (1861-1926)

Gl. Torv/Nytorv, 1897, olie på lærred, 43 x 30 cm.

 

Tom Petersen var primært tegner og er gennem tiden blevet mest kendt for sine postkort og raderinger. Men han malede også naturalistiske og virkelighedstro malerier som her i en lys næsten støvet palet. Det giver en karakteristisk sarthed i hans malerier, som hvis de er malet en tidlig solrig morgen, hvor lyset og stemningen er let og idyllisk. Ofte er hans motiver fra København, men han rejste en del til Tyskland og Frankrig, hvor han også har skildret adskillige byers romantiske kvarterer. Han giftede sig ind i en fynsk familie og fik et nært venskab til de fynske malere som Fritz Syberg og Johannes Larsen. 

Kurv: [ ]