Henry Heerup (1907 -1993)

Kaninen, 1956, olie på lærred, 50 x 70 cm.

 

Dette sjove billede er fyldt af trivsels – og frugtbarhedssymboler. Pigen er næsten vokset sammen med sin kæreste og er blevet hans bedre halvdel. De er begge optaget af at kigge på kaninen, som er et varsel om frugtbarhed. De er på vej fremad, og den unge mand (som er kunstnerens søn Ole), slår glad ud med hånden. Træerne er efterårsfarvede. Det ene er forenklet til en gylden solskive medens det andet har septembers røde farver. Landskabet er i 9. måned. Billedet udstråler forventning om frugtbarhed og, at det er rart at være til. Det er et typisk dekorativt symbolladet billede fra Henry Heerup. 

Kurv: [ ]