Jesper Palm (f. 1957)

In the Wood II, 2012, olie på lærred, 90 x 150 cm.


Scenen er sat og fortællingen i fuld gang: En ung kvinde sidder på hug i skovbunden og samler ting sammen, der er faldet ud af tasken. Er hun mon snublet? Hun kigger op. Hendes blik og ansigtsudtryk afslører, at øjet fanger en specifik situation. Hvad ser hun? Stemningen i billedet virker lettere foruroligende, og man fornemmer, at noget ikke er, som det skal være. Jesper Palms billeder er fulde af historier og ofte er tematikken forandring eller forundring og om at være faret vild på den ene eller den anden måde. 

Han maler som var det en scene fra en film, og det er også hans metode. Han iscenesætter en historie og arbejder med statister og kulisser, som han fotograferer fra mange forskellige vinkler. Ud fra alle de fotos sammensættes én scene, som han maler i denne karakteristiske stil. 

Kurv: [ ]