Ligebehandling

Vi blev i efteråret 2020 opmærksomme på, at vi har haft forsikringsvilkår, der var i strid med ligebehandlingslovgivningen omkring graviditet og fødsel. Det beklager vi, da vi ikke har haft intentioner om at give gravide og/eller fødende en dårligere dækning end vores øvrige medlemmer.

Vilkårene, der var i strid med ligebehandlingslovgivningen, har kun haft betydning for ganske få.

Nedenfor kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som du kan have til de forsikringsvilkår, der var i strid med ligebehandlingslovgivningen. 
Finder du ikke svar på dine spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til os på telefon 33 95 73 02 eller skrive dit spørgsmål i en mail til ligebehandling@lb.dk.