Samarbejdet mellem FDM og LB Forsikring ophører
Som det har fremgået af visse medier, stopper samarbejdet mellem interesseorganisationen FDM og LB Forsikring i forhold til FDM Forsikring.
LB Forsikring har i et stykke tid har været i dialog med FDM om, hvordan vi kunne knytte FDM Forsikrings medlemmer tættere til LB Forsikring på samme måde som vores øvrige forsikringsgrupper; Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring.
FDM har i den forbindelse besluttet sig for en anden løsning og valgt at indgå et samarbejde med Tryg forsikring. Det indebærer, at dine forsikringer i FDM Forsikring overgår til Tryg per 1. januar 2018.
Hvis du har forsikringer i FDM Forsikring, vil du senere modtage et brev med yderligere information.
Du er velkommen til at kontakte os på telefon 33 91 66 88