For 8. år i træk har vi Danmarks mest loyale medlemmer
Knap 3.500 forsikringskunder har vurderet deres forsikringsselskab på en række parametre som kvalitet for pengene, image, service, tilfredshed og anbefalingsvillighed.
For 8. år i træk lander Lærerstandens Brandforsikring, der er en del af LB Forsikring, på en solid førsteplads med en score på 87.
”Vi er ejet af vores medlemmer. Derfor er deres tilfredshed og loyalitet afgørende for os. Sat på spidsen er en sund forretning og gode forsikringer midlet, og glade medlemmer målet. Derfor er vi enormt stolte over, at vi vinder for 8. år i træk, og vi takker for anerkendelsen. Resultaterne viser også, at vi ikke hviler på laurbærrene. Og der skal lyde en kæmpe ros til alle de dygtige medarbejdere i LB Forsikring, der knokler hver dag for at give vores medlemmer den bedst mulige oplevelse,” siger CCO i LB Forsikring Steen Holse Andersen.
Loyality Group gennemfører årligt en række brancheundersøgelser for at afdække danskernes loyalitet i en given branche. Se resultaterne af undersøgelsen på Loyality Groups hjemmeside
April 2020