Prisnedsættelse på bil

LB Forsikring sænker prisen på bilforsikringerne med 90 mio. kr.

Når det går godt i et medlemsejet forsikringsselskab, kommer det medlemmerne til gode. Nu sænker vi prisen på bilforsikringen.

Færre skader, et mildere vejr, større sikkerhed i bilerne og på vejene er med til, at vi har overskud på bilforsikringen. Derfor sender LB Forsikring, som Lærerstandens Brandforsikring er en del af, nu 90 mio. kr. tilbage til medlemmerne i form af en prisnedsættelse.

”Vi lægger stor vægt på at være fair med vores priser og værne om vores medlemstilfredshed. Derfor skal en prisnedsættelse på vores forsikringsprodukter altid komme vores eksisterende medlemmer til gode lige såvel som de nye. Det er en omfattende øvelse at sætte prisen ned for næsten alle vores bilpolicer på én gang. Men stort set alle vores medlemmer vil opleve at deres pris på bilforsikring falder i 2016”, udtaler adm. direktør i LB Forsikring, Anne Mette Toftegaard. 

Prisen falder i gennemsnittet med 9 % og træder i kraft, når bilforsikring fornyes i 2016. Prisen sænkes for 85 % af policerne, mens de resterende 15 % opnår en lille eller ingen besparelse.

Kurv: [ ]