TV-overvågning

Læs hvordan vi behandler oplysninger ved tv-overvågning.

LB Forsikring videoovervåger forskellige steder på vores lokationer (kun egne arealer, mens områder, der benyttes til almindelig færdsel ikke optages af kameraerne), og der er opsat skilte om tv-overvågning de pågældende steder.

Formål og retsgrundlaget for behandling af personoplysninger

Formålet med videoovervågningen er driftsmæssigt begrundet med henblik på at forebygge og opklare kriminalitet, herunder at skabe tryghed for personalet. Vi behandler dine personoplysninger, herunder optager og lagrer vi videooptagelser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejning) og TV-overvågningslovens § 4c til opfyldelse af disse formål. Vi kan efter TV-overvågningslovens § 4c, stk. 5, videregive videooptagelser til politiet med henblik på at forebygge og opklare kriminalitet ved mistanke om strafbare forhold.

Anmoder en person, som LB Forsikring har optaget på video om fx indsigt i en given videooptagelse, vil LB Forsikring i forbindelse med anmodningen gennemgå og gemme videooptagelsen af den pågældende person i 1 år som dokumentation for håndteringen af anmodningen hhv. for at håndtere eventuelle klager/tvister, som måtte udspringe heraf, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

LB Forsikring kan også i forbindelse med compliance- og risikostyring udvælge stikprøver af videooptagelser med henblik på gennemgang heraf til brug for kontrol og sikring af LB Forsikrings overholdelse af interne og eksterne regler på området, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, jf. art. 6, stk. 4 og databeskyttelseslovens § 5, stk. 2.

Opbevaring og sletning af dine personoplysninger

Vi opbevarer videooptagelserne i 30 dage, hvorefter de slettes.

Når en person, som LB Forsikring har optaget på video, gør brug af sine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen fx ved at anmode LB Forsikring om indsigt i en videooptagelse, vil LB Forsikring kunne gemme videooptagelsen af den pågældende person i 1 år som dokumentation for håndteringen af anmodningen hhv. for at håndtere eventuelle klager/tvister, som måtte udspringe heraf, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, mens øvrige personoplysninger håndteret som led i behandlingen af anmodningen gemmes som dokumentation i 5 år.

Indgår en videooptagelse i en konkret klagesag/tvist, slettes optagelsen, når sagen er endeligt afsluttet, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f og TV-overvågningslovens § 4c, stk. 5. Personer, der fremgår af videooptagelsen, som ikke  har relation til den pågældende tvist, anonymiseres/slettes efter 30 dage.

Hvem vi kan dele dine personoplysninger med?

Lagrede videooptagelser kan alene tilgås af et begrænset antal medarbejdere i LB Forsikring. Videooptagelser vil kunne blive behandlet af vores databehandlere, herunder service- og hostingpartnere beliggende inden for EU/EØS. Disse databehandlere behandler alene dine personoplysninger efter aftale med og instruks fra LB Forsikring. Endelig kan videooptagelser videregives til politiet, jf. ovenfor under formål.
MainLayout.Basket [ ]