Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab, LB Forsikring er kåret som den finansielle virksomhed danskerne har mest tillid til. Medlemsejerskabet skaber også et unikt fokus på verdensplan, hvor LB Forsikring kun overgået af én virksomhed, når det gælder forbrugernes tillid til deres bank eller forsikringsselskab.
I en ny undersøgelse af danskernes tillid til de finansielle virksomheder vinder LB Forsikring i 6 ud af 8 kategorier og bliver nr. 2 i de to øvrige. LB Forsikring er ifølge undersøgelsen overordnet set den finansielle virksomhed, som danskerne har mest tillid til.
”Vi er taknemmelige for, at vi har fået denne helt fantastiske anerkendelse fra danskerne. Vi lever i en tid, hvor usikkerhed og mistillid florerer på mange niveauer og i mange arenaer. Derfor er jeg endnu mere stolt af at få denne brede opbakning netop nu. Som jeg ser det, kan vi ikke nå højere i anerkendelse. Det er en fantastisk platform at bygge videre på, og noget vi skal værne om hver eneste dag, siger Anne Mette Toftegaard, adm. direktør i LB Forsikring.
LB Forsikring løber med sejren i et felt bestående af de 51 største finansielle virksomheder i Danmark – heraf 10 forsikringsselskaber, 25 banker, 4 realkreditselskaber og 12 pensionskasser.
Medlemsejerskab skaber unikt fokus i verdensklasse
Ud over Danmark har undersøgelsen også tal fra 14 andre lande, heriblandt Kina, USA, Tyskland og Storbritannien. Også her præsterer LB Forsikring helt i top og bliver således nr. 2 blandt alle finansielle virksomheder og nr. 1 i forsikringsbranchen på globalt plan.
”Helt grundlæggende mener jeg vores succes hænger sammen med vores forretningsmodel. Vi er ejet af vores medlemmer, og dermed har vi et stålsat fokus på at levere den optimale kundeoplevelse. At være medlemsejet betyder, at vi har produkter med gode dækninger og lave priser. Det betyder også, at vores medarbejdere hele tiden har medlemmernes behov for øje og fokus på at lede efter dækningsmuligheder i stedet for afslag. Samtidig er vores medlemsfokus helt grundlæggende i LB Forsikring, hvilket sikrer en unik kultur – vi vil medlemmerne det bedste,” siger Anne Mette Toftegaard, adm. direktør i LB Forsikring.
LB Forsikring, der består af Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring, er Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab med over 385.000 medlemmer.
For mere information kontakt presseansvarlig Christophe Kirkegaard på telefon 40 73 13 09.
FAKTA OM UNDERSØGELSEN
Undersøgelsen er lavet af Userneeds for Caliber og Finanswatch i januar 2019. I alt er over 1.500 danskere blevet spurgt. Undersøgelsen fokuserer på den finansielle sektor i Danmark, og virksomheder fra andre lande tjener udelukkende sammenligningsformål (benchmarking). Fra hvert land udover Danmark er således udvalgt de største banker og forsikringsselskaber, som tilsammen udgør mere end 50 pct. i markedsandele inden for deres respektive brancher. Det er derudover en forudsætning, at virksomheder fra andre lande har private kunder som deres hovedfokus eller en vigtig del af forretningen, hvorfor investeringsbanker og forsikringsselskaber, som udelukkende fokuserer på erhvervskunder, er fravalgt.
I alt er der i Danmark vurderet 25 banker, 10 forsikringsselskaber, 12 pensionsselskaber og 4 realkreditselskaber. I de øvrige lande er der samlet vurderet 53 banker og 42 forsikringsselskaber.
- LB Forsikring er den finansielle virksomhed i Danmark, som danskerne har størst tillid til (nummer 1 blandt 53 virksomheder indenfor forsikring, bank, pension og realkredit)
- LB Forsikring har den næsthøjeste tillids score globalt blandt banker og forsikringsselskaber (kun overgået af Bank of China med 0.1)
- LB Forsikring er det forsikringsselskab, som danskerne har størst tillid til (nummer 1 blandt de 10 største forsikringsselskaber)
- LB Forsikring har højeste tillidsscore globalt blandt 52 danske og internationale forsikringsselskaber
Blandt forsikringsselskaberne har analysen yderligere 8 underspørgsmål, hvor LB får den højeste tillidsscore og bliver vurderet helt i top på 6 af de 8 parametre:
1. Tilbyder attraktive produkter og ydelser (ydelsen): | LB Forsikring er nr. 1 |
2. Innovativ på sit område (innovation): | LB Forsikring er nr. 1 |
3. Opfører sig ansvarligt (integritet): |
LB Forsikring er nr. 1 |
4. Er toneangivende (lederskab): | LB Forsikring er nr. 2 |
5. Gør hvad den siger (autenticitet): |
LB Forsikring er nr. 1 |
6. Skiller sig positivt ud fra konkurrenter (differentiering): |
LB Forsikring er nr. 1 |
7. Relaterer sig til det som virksomheden står for (relevans): |
LB Forsikring er nr. 1 |
8. Er en interessant virksomhed: |
LB Forsikring er nr. 2 |