Undgå dyre ekstraforsikringer på ferien i udlandet

Husk at få tjek på hvad dine forsikringer allerede dækker, inden du tager på ferie i udlandet. Hos LB Forsikring har man netop indgået en aftale med SIXT, der skal forhindre dyre ekstraforsikringer, når du lejer bil.

Verden er langsomt ved at åbne op efter snart halvandet år med lukkede grænser, ind- og udrejseforbud, og rigtig mange danskere planlægger at skulle på sommerferie i udlandet i år. Men måske er det ikke kun passet, der er blevet lidt støvet. For mens de fleste er opmærksomme på, at man skal tjekke Covid-reglerne, der hvor man rejser hen, er der også andre detaljer, der er værd at huske at få tjek på, inden man begiver sig på ferie. En af dem er, hvordan ens rejseforsikring dækker billeje i udlandet.

- De fleste kender det; du står i lufthavnen i en fremmed by og skal hente din lejebil, og så er der lige pludselig rigtig mange ekstraforsikringer, som biludlejeren mener, er helt nødvendige for dig. Hvis man ikke har tjek på sin egen rejseforsikring, så er det svært at sige nej, og så kan man let komme til betale for noget, man ikke har brug for, siger Philip Wegloop, direktør for Produkt, Marked og Digital Medlemsoplevelse.

En af de ting, han påpeger, man skal være opmærksom på, er ekstraforsikringer på selvrisikoen.

- Hvis du har købt en almindelig ansvar- og kaskoforsikring hos udlejer, skal du virkelig overveje, om der grund til at købe tillæg, der dækker selvrisikoen. På rigtig mange rejseforsikringer er den allerede dækket til et vist beløb, også hos os, så det er noget, der er værd at tjekke, inden du tager afsted, siger Philip Wegloop.

Han erkender dog, at det kan være svært at modstå presset fra en ivrig sælger, når man står i udlandet. Det har man i LB Forsikring nu forsøgt at gøre noget ved.

- Vi har et godt samarbejde med SIXT både herhjemme, men også i udlandet. Det har vi netop udvidet, så man som medlem hos et af LB Forsikrings forsikringsfællesskaber nu får rabat på billeje i Europa og USA gennem SIXT. Det mindst lige så vigtige er dog, at udover rabat sikrer aftalen, at du ikke får tilbudt forsikringer, som du reelt ikke har brug for, hvis du har en rejseforsikring hos LB Forsikring. Det håber vi, kan give mindre stress og færre dumme overforsikringer, du ikke har brug for, siger Philip Wegloop.

For at SIXT kan være klar over, at du er medlem hos LB Forsikring, skal du huske at markere det, når du bestiller bilen.

Tjek mere end rejseforsikringen

Det er ikke kun rejseforsikringen, man lige bør kaste et blik på, inden man tager på eventyr i udlandet. Philip Wegloop anbefaler også, at man husker at se vilkårene i ens ulykkesforsikring igennem.

- Hos mange forsikringsselskaber er aktiviteter som klatring, surfing, ture på mountainbikes og racercykler eller vandski kategoriseret som ”farlig sport” eller ekstrem sport, og det er ikke sikkert din ulykkesforsikring dækker det. Hos LB Forsikring er farlig sport med i din ulykkesforsikring, men det er værd at tjekke, inden du falder på vandski og brækker benet, og så ikke har en forsikring, der dækker, siger Philip Wegloop, og fortsætter:

- Helt grundlæggende er der både penge og ærgrelse at spare, hvis man lige bruger en halv time på at gennemgå de forsikringer, man kan få brug for på en ferie, inden man tager afsted. Så er der også mere ro til at nyde ferien, mens man er på den.

Gode råd til billeje på rejsen:

  • Læs lejekontrakten grundigt igennem, og vær sikker på, at bilen har ansvars-, tyveri- og kaskoforsikring. Tag en kopi af forsikringspolicen med dig – du kan få brug for den på turen. Husk også at tjekke, om der er vejhjælp med i lejen.
  • Hvis du får skader på lejebilen, er det de forsikringer, du har købt hos udlejningsfirmaet, som dækker.
  • Tag billeder af bilen, og lav noter, inden du tager den i brug. Så kan du senere dokumentere eventuelle skader, som bilen havde før, du overtog den.
  • Kend kilometerstanden. Notér bilens kilometerstand, inden du kører fra biludlejningen.

Læs flere gode tips til billeje i udlandet her.