Sjette gang i træk: Lærerstandens Brandforsikring kåret som Bedst i test på indboforsikringen

En af de bedste dækninger til lave priser. Det er nogle af årsagerne til, at indboforsikringen hos Lærerstandens Brandforsikring for sjette gang i træk bliver kåret som vinder af Bedst i test af Forbrugerrådet Tænk. En kåring der fremhæver nogle af de vigtigste kendetegn hos Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab, mener produktdirektør hos LB Forsikring.

En af de bedste dækninger til lave priser. Det er nogle af årsagerne til, at indboforsikringen hos Lærerstandens Brandforsikring for sjette gang i træk bliver kåret som vinder af Bedst i test af Forbrugerrådet Tænk. En kåring der fremhæver nogle af de vigtigste kendetegn hos Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab, mener produktdirektør hos LB Forsikring.

Når det kommer til indboforsikringer, så har Lærerstandens Brandforsikring en virkelig god historik. De sidste seks gange Forbrugerrådet Tænk har undersøgt indboforsikringer hos de danske forsikringsselskaber, er Lærerstandens Brandforsikring endt med titlen Bedst i test. I år som en flot nummer et i testen.

-Tænk beskriver nogle af vores klare mål i kåringen. Vores mål er og har altid været at have forsikringer, der dækker medlemmerne bedst muligt til en fornuftig pris. Derfor er vi også glade for at vinde Bedst i test fra Forbrugerrådet. Vi formår at levere produkter, der lever op til målsætningen og er med til at opretholde vores høje loyalitet og tilfredshed, siger Philip Wegloop, direktør for Produkt, Marked og Digital Medlemsoplevelse hos LB Forsikring.

Forbrugerrådet Tænk undersøger 16 forsikringsselskaber i testen. De tester kun et af LB Forsikrings fire forsikringsfællesskaber, men da indboforsikringen er ens på tværs af Lærerstandens Brandforsikring, Runa, Bauta og LB Forsikring til PFA, er det et mærkat, der kan sættes på alle LB Forsikrings indboforsikringer.

I testen fremhæves det også, at indboforsikringen hos Lærerstandens Brandforsikring, i modsætning til mange andre selskaber, dækker medlemmernes udeboende børn til de er 21 år, og ikke kun til de fylder 18 år.

-Vi vil gerne sikre vores medlemmer bedst muligt i alle livets faser. Det sker rigtig meget, når man fylder 18 år, især hvis man samtidig flytter hjemmefra. Derfor mener vi, det giver god mening, at man er dækket af sine forældres indboforsikring, indtil man er 21 år. Efter det kan man så få sine egne forsikringer hos os, siger Philip Wegloop, og forsætter:

-Vi har ved årsskiftet ændret vores vilkår, så børn af medlemmer kan blive selvstændige medlemmer hos os, uanset hvad de laver. Før skulle børnene selv være medlemsberettiget, når de fyldte 21 år og ikke længere er dækket af deres forældres forsikring. Det er de nu helt automatisk, hvis bare en af deres forældre er med hos os. Vores eneste krav er, at de melder sig ind, inden de er fyldt 31 år. Det er noget vores medlemmer længe har efterspurgt, så vi er glade for at kunne tilbyde det.

Med kåringen som vinder af Bedst i test på indboforsikringen har LB Forsikring nu en Bedst i test eller en anbefaling fra Forbrugerrådet Tænk på seks af de største produkter. De anbefaler både LB Forsikrings bilforsikring og husforsikring, mens elbilforsikring, årsrejseforsikring og fritidshusforsikringen også har et Bedst i test mærkat fra Tænk.

-Der er stor konkurrence på forsikringsmarkedet, og vi skal hver dag yde vores ypperste for at beholde og tiltrække nye medlemmer. I den konkurrence betyder det meget at få en uvildig vurdering fra Forbrugerrådet Tænk. At de siger, vores indboforsikring vinder Bedst i test for sjette gang i træk. Det giver blod på tanden til at forsætte vores arbejde. Vi vil gerne have kåringen igen en syvende gang, siger Philip Wegloop.