5. Optagelse af telefonsamtaler
Vi optager telefonsamtaler for at kunne dokumentere samtalernes indhold og telefonisk indgåede aftaler. Vi optager også telefonsamtaler som led i afdækning af mulig svindel. Vi bruger også optagelserne til interne uddannelsesformål med henblik på løbende at forbedre vores service, medmindre du frabeder dig dette inden samtalen. Vi opbevarer optagelserne i 6 måneder. Hvis en telefonsamtale relaterer sig til en klagesag eller en retssag, kan optagelsen dog blive opbevaret, indtil sagen er afsluttet.
5.1 Kategorier af oplysninger vi behandler
Som led i optagelse af telefonsamtaler kan vi behandle følgende personoplysninger:
- Fødselsdato og CPR-nummer
- Kontaktoplysninger, fx navn, adresse, e-mail, telefonnummer
- Oplysninger om din husstand og eventuelle medforsikrede
- Oplysninger om de forsikrede genstande, fx hus og feriebolig, inklusive adresse, samt bil, motorcykel, båd eller lign, inklusive registreringsnummer)
- Betalingsoplysninger, herunder hvordan og hvor ofte du betaler dine forsikringer
- Medlems- skade- og policenummer
- Oplysninger der er relevante for skadebehandling, fx skade-type, -sted, -årsag, -dato, -beløb mv.
- Oplysninger om nuværende og tidligere forsikringsforhold, herunder dækninger, skærpede vilkår, skadehistorik mv.
- Oplysninger om gæld og restance, herunder til DFIM
Vi kan også behandle følgende særlige kategorier af personoplysninger:
- Helbredsoplysninger (fx for at vurdere en skade ifm. en ulykke)
- Oplysning om dit tilhørsforhold til en fagforening (fx for at vurdere, om du kan blive medlem og tegne forsikringer hos os)
5.2 Retsgrundlaget for behandling af dine personoplysninger
- Vi optager telefonsamtaler med hjemmel i GDPR, art. 6, stk. 1, litra f (legitime interesser). Vi har foretaget en afvejning og har ikke fundet, at dine interesser og rettigheder overstiger vores legitime interesse i at optage telefonsamtaler med henblik på at kunne dokumentere, hvad der er sagt og aftalt. Vi har særlig lagt vægt på, at det også er i din interesse, at de indgåede aftaler dokumenteres, at du har mulighed for at frabede dig, at optagelser anvendes til uddannelsesformål, at du har ret til at gøre indsigelse imod opbevaring af en optagelse og få en konkret stillingtagen hertil, samt at der ikke vurderes at være nogen uforholdsmæssigt negative konsekvenser for dig forbundet med behandlingen af dine personoplysninger som led i optagelse af telefonsamtaler.
- Hvis vi behandler dit CPR-nummer som led i en telefonsamtale, der optages, sker det med særlig hjemmel i § 69 i lov om forsikringsvirksomhed, jf. databeskyttelsesloven § 11, stk. 2, nr. 1 eller DBL § 11, stk. 2, nr. 4 jf. § 7, stk. 1, jf. GDPR, art. 9, stk. 2, litra f (fastlæggelse af retskrav).
- Behandling af særlige kategorier af personoplysninger som led i optagelse af telefonsamtaler, fx helbredsoplysninger i relation til en skade eller oplysning om medlemskab af en fagforening i relation til indtegning, sker med hjemmel i GDPR, art. 9, stk. 2, litra f (fastlæggelse af retskrav).
5.3 Din ret til at gøre indsigelse
Du har ret til at gøre indsigelse imod vores behandling af dine personoplysninger, herunder af vores optagelse af telefonsamtaler.
Se dine rettigheder her på siden.