Juleaften nærmer sig med hastige skridt, og mange drager afsted for at fejre jul med familien. En ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, viser at mange og at særligt de unge ikke har nogen til at kigge efter boligen, mens de er bortrejst.
Julen er ikke kun hjerternes fest, men også højtid for indbrud. Derfor er det vigtigt, at man har nogen til at se efter boligen, hvis man fejrer jul et andet sted.
”Vi kan se i vores medlemsundersøgelse, at mange vælger at fejre jul uden for hjemmets fire vægge. Faktisk er det under halvdelen, der altid fejrer jul derhjemme. Når boligen står tom i juledagene, anbefaler vi, at man laver en aftale med sin nabo, venner eller bekendte til at kigge efter boligen,” siger Kristina Køster, skadechef i LB Forsikring for Bygning og Indbo.
I medlemsundersøgelsen svarer 39 procent af de adspurgte, at de ikke har nogen til at holde øje med boligen, hvis de holder jul et andet sted. Blandt de unge under 35 år gælder det hele 60 procent, der ikke har nogen til at kigge efter boligen, mens det for aldersgruppen 35-49 år drejer sig om 45 procent. De ældre over 65 år er bedst til at få nogen til at se efter boligen, her svarer 32 procent, at de får nogen til at tjekke.
”Hvis man har nogen til at se efter ens bolig, når man er bortrejst, giver man potentielle indbrudstyve mindre arbejdsro. Det kan dels forebygge indbrud, men det kan også bidrage til en følelse af tryghed. Helt konkret kan naboen måske parkere en bil i indkørslen eller også kan naboen måske hjælpe med at få huset eller boligen til at se beboet ud, mens man er bortrejst, det kan være ved at bruge skraldespanden eller tømme postkassen,” lyder det fra Kristina Køster.
Gør det besværligt for tyven
Lad som om du er hjemme
Gem værdier og private papirer
Få dine værdigenstande vurderet hos en fagmand med jævne mellemrum, så du kan dokumentere dine værdier, hvis de bliver stjålet
Fakta om LB Forsikrings medlemsundersøgelse:
Medlemsundersøgelsen er foretaget i november 2025 i LB Forsikrings medlemspanel, der er rekrutteret blandt LB Forsikrings over 450.000 medlemmer. 1506 medlemmer, der alle er over 18 år, har deltaget i undersøgelsen.
LB Forsikrings medlemspanel er et panel af medlemmer på tværs af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring, der frivilligt har meldt sig.