Med studiestart lige om hjørnet bobler det nok en ekstra gang i maven hos mange unge i disse dage. Flere er også ved at flytte hjemmefra – enten alene eller sammen med vennerne. Midt i alt det praktiske er det derfor vigtigt at skrive en indboforsikring på to-do-listen. Et uheld kan nemlig hurtigt blive en dyr affære. LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, kommer derfor med en række gode råd til de kommende studerende.
Tjuhej, hvor det går – studiestart, ny hverdag og for måske også ny bolig. Midt i flyttekasser og nye oplevelser er det vigtigt at huske indboforsikringen, så du er dækket, hvis uheldet rammer.
”Vi ved fra tidligere undersøgelser, at det ikke er alle unge, der husker at få tegnet den nødvendige forsikring, når de flytter hjemmefra. Man risikerer at stå alene med udgifterne, hvis man ikke er korrekt dækket, og det gælder både en selv, men også hvis man ved et uheld forårsager skade på andres ting. Med en indboforsikring er man altså sikret begge veje, hvis uheldet er ude,” lyder det fra Trine Bechmann Henningsen, Skadeschef hos LB Forsikring.
I forbindelse med studiestart er der travlt på diverse udlejningssider, fordi mange unge skal finde en bolig. Mens nogle deler en lejlighed med deres venner, lejer andre et værelse eller flytter på kollegie. Uanset hvilken boform, man vælger, er der nogle generelle forhold, man bør være opmærksom på.
”Der findes mange typer boformer, og derfor kan forskellige forhold også være relevante. En god huskeregel er at tjekke, om man er dækket af forældrenes indboforsikring, eller om man selv skal tegne en, når man flytter hjemmefra. Grænsen ligger typisk mellem 18-21 år, afhængigt af forsikringsselskabet. Bor man sammen med roommates eller lejer et værelse hos en privat udlejer, bør man også undersøge, om én indboforsikring dækker hele husstanden, eller om hver beboer skal have sin egen”, siger Trine Bechmann Henningsen.
LB Forsikring giver her et overblik over de vigtigste forsikringer at have styr på:
Indboforsikring:
Ulykkesforsikring:
Rejseforsikring: