DMI melder nu om risiko for landsdækkende tørkedøgn, og tørkeindekset nærmer sig maksimum flere steder i landet. Derfor opfordrer LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, til at være varsom med brug af ukrudtsbrændere og åben ild.
Tørkeindekset går fra 0 til 10, og flere steder – særligt i det sydlige Danmark – er tallene de seneste dage målt til ni. Ifølge DMI kan det hurtigt brede sig til resten af landet, og hos LB Forsikring advarer man derfor mod øget brandfare. Erfaringen viser nemlig, at når jorden er tør og mangler vand, øges risikoen for store brande markant.
”Mange tænker måske ikke lige over, at en lille glød fra en ukrudtsbrænder eller en gnist fra en grill kan medføre omfattende skader på både genstande og ejendomme. Selvom man ikke kan se det med det blotte øje, kan en glød ligge og ulme og medføre brand. Derfor opfordrer vi folk til at være påpasselige ved brug af for eksempel ukrudtsbrændere eller andre former for åben ild, når Danmark er ramt af tørke,” siger Trine Bechmann Henningsen, Skadeschef hos LB Forsikring.
Vejrprognosen peger lige nu på, at vi allerede i maj kan få landsdækkende tørkedøgn, hvor landstallet for tørkeindeks er på mindst ni. Ifølge DMI er naturen nemlig knastør ovenpå på et forår, der ikke har været så tørt i de 21 år, DMI har data fra.
”Man skal være meget varsom, når Danmark er tørt. Det kan være alt fra et lille cigaretskod, man smider fra sig til en grill, der forårsager en brand. Vi anbefaler derfor, at hvis man vil have en hyggelig grillaften, skal man sørge for at tage sine forholdsregler. Og så bør man altid lytte til myndighedernes anbefalinger lokalt,” lyder opfordringen fra Trine Bechmann Henningsen.
Syv gode råd udendørs og indendørs: