Så er det igen blevet tid til, at landets børn skal vende tilbage til hverdagen i vuggestue, børnehave og skole. Det betyder også, at forældre bør være opmærksomme på, hvordan deres børn er dækket ved uheld. LB Forsikring kommer her med gode råd til et mere sikkert børneliv.
Mange familier er i disse dage ved at tjekke op på skoletasken, penalhus og gøre klar til madpakker. Ved samme lejlighed kunne det også være en god ide at tjekke op på ulykkesforsikringen til børnene, også selvom det måske ikke lige er det, der fylder tankerne.
”Forældre har som regel mange gøremål og mange bolde i luften. Derfor vil vi gerne bruge skolestarten til at gøre opmærksom på, at hverken skole, institutioner eller det offentlige har en forsikring, der dækker, hvis vores børn kommer til skade i skoletiden eller timerne i børnehaven og måske pådrager sig et varigt mén. Det gælder også tandskader opstået i forbindelse med et uheld. Det kræver, at man har tegnet en børneulykkesforsikring, og det vil vi gerne hjælpe forældrene med at huske, så de kan tage stilling til, hvordan de ønsker at have deres børn dækket,” siger Trine Bechmann Henningsen, skadeschef i LB Forsikring.
Hvis børn kommer til skade i en ulykke, kan de være så uheldige at få et varigt mén. Og et varigt mén kan påvirke barnet fysisk og psykisk – og forældrene økonomisk. En børneulykkesforsikring kan også hjælpe med at dække udgifter til barnets behandlinger efter en ulykke og eventuelt udbetale erstatning.
”Vi vil gerne hjælpe forældrene med at tage stilling til, hvordan deres børn er dækket, hvis uheldet skulle være ude. Vi håber selvfølgelig, at alle børn får en rigtig god skolestart og et trygt børneliv uden de store uheld, men vi vil også gerne bidrage til at klæde vores medlemmer og andre danskere bedst muligt på, hvis uheldet skulle være ude. Man kan ikke forsikre sine børn mod uheld, men man kan sørge for, at de er godt dækket, hvis uheldet skulle være ude,” lyder det fra Trine Bechmann Henningsen.
Vigtigt om ulykkesforsikringen til børn: