Der er varslet kraftigt uvejr med risiko for hagl flere steder i Sydeuropa, herunder dele af Norditalien. LB Forsikring har via selskabets hjemmeside udsendt gode råd til medlemmer, der opholder sig i området.
Ifølge meteorologerne truer et kraftigt uvejr flere steder i Sydeuropa. Landets største medlemsejede forsikringsselskab er derfor i beredskab, hvis medlemmer på ferie i udlandet skulle blive ramt.
”Vi vil selvfølgelig gerne hjælpe vores medlemmer, og da vi ikke ved, hvem og hvor mange der potentielt kan blive ramt af uvejret, har vi sendt gode råd ud via vores hjemmeside og ellers sikret bemanding, så vi kan hjælpe så godt som muligt. Vi er nok mange, der husker det voldsomme uvejr for tre år siden ved Gardasøen, så det er vigtigt, at folk passer på både sig selv og deres nærmeste,” siger Jan Bigum, skadechef Bil og Indbo, LB Forsikring.
Hvis du opholder dig i området, anbefaler LB Forsikring, at du tager nogle enkle forholdsregler for at mindske risikoen for skader på dig selv, din bil eller campingvogn.
Gode råd, hvis du befinder dig i nærheden af det truende uvejr:
Sådan beskytter du bilen eller campingvognen:
Hvis bilen eller campingvognen bliver skadet i udlandet:
Hvis din bil eller campingvogn bliver ramt af hagl eller får andre skader under opholdet i udlandet, er det vigtigt, at du handler hurtigt.
Hvis du har en aktiv bilforsikring hos LB Forsikring, kan SOS International hjælpe dig døgnet rundt, hvis du har brug for assistance. Kontakt dem på: +45 70 10 50 52