Søren Tschufarin Buhl fratræder sin stilling som koncerndirektør i LB Forsikring for at forfølge nye udfordringer uden for LB Forsikring. Han har sidste arbejdsdag i LB Forsikring 1. oktober 2026.
Koncerndirektør for Risikostyring og Koncernjura, Søren Tschufarin Buhl, fratræder sin stilling som koncerndirektør i LB Forsikring, da han fra årsskiftet tiltræder som vicedirektør for forsikring og pension i Finanstilsynet.
Søren Tschufarin Buhl har været ansat i LB Forsikring siden 2011 og har gennem sine 15 år i selskabet haft forskellige lederroller.
”Det har været en meget stor fornøjelse at samarbejde med Søren gennem årene. Han bidrager altid med godt humør, skarpe analyser og perspektiver, og jeg vil derfor takke ham for indsatsen og værdifulde bidrag gennem mange år. Jeg og hele LB ønsker Søren alt det bedste fremover,” siger Jan Kamp Justesen, CEO, LB Forsikring.
”Det er selvfølgelig med en vis vemod, at jeg tager afsked med LB Forsikring efter så mange år. Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med mange dygtige og engagerede kolleger, og det har været med til at forme mig som leder. Nu vil jeg lige trække vejret, inden jeg i det nye år kaster mig over de nye udfordringer,” siger Søren Tschufarin Buhl.
Indtil der er fundet en permanent løsning for koncernområdet, vil CEO Jan Kamp Justesen interim varetage ansvaret for risikostyring og koncernjura, mens CFO Fatiha Benali vil varetage ledelsen af investeringsafdelingen