LB Forsikring har i løbet af de første par uger af januar i 2026 oplevet en stigning på knap 20 procent sammenlignet med januar 2025, når selskabet ser på antallet af assistancer til bilister. Forventningen er, at mange også i de kommende døgn vil få brug for hjælp.
Vintervejret har siden årsskiftet lagt sin hvide dyne hen over landet. Det kan aflæses i skadesstatistikken hos landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, der forventer et fortsat behov for autohjælp i den kolde tid.
”Vi har haft travlt med at hjælpe vores medlemmer, og heldigvis har vi været forskånet for meget alvorlige ulykker. Vi har dog haft mange flere kald, der primært har handlet om bugsering af havarerede køretøjer samt assistance i forbindelse med for eksempel starthjælp,” siger Maiken Sjöberg Russ, skadeschef for Bil og Bolig, i LB Forsikring. Hun opfordrer danskerne til at følge vejrets udvikling samt myndighedernes anbefalinger.
”Man kan i mange tilfælde forebygge uheld og skader i trafikken ved at være ekstra opmærksom, når vintervejret er over os. Både for ens egen skyld, men også af hensyn til de andre trafikanter, da alle gerne skal komme sikkert frem. Det handler i høj grad om at have god tid og lytte til de anbefalinger, myndighederne kommer med,” siger Maiken Sjöberg Russ.
Hvis man skal ud at køre bil, når der er sneglatte veje, er det derfor vigtigt at have god tid og ikke mindst at have en vinterklar bil.
Det betyder, at bilen skal have dæk, der er egnede til vinterkørsel, man skal tage sine forholdsregler i forhold til at have tanket bilen godt op med enten brændstof eller el, Man bør ligeledes have strøm på mobiltelefonen, og så skal man huske at have tøj og mad med, så man kan klare sig, hvis man skulle køre fast i sneen eller blive ramt af uheld.
”Hvis man skal ud at køre i eftermiddag, i aften eller imorgen tidlig, og der ligger megen sne, er det vigtigt at komme afsted i god tid, så der både er tid til at gøre bilen ren for sne og køreklar og samtidig have god tid i trafikken, da al transport går langsommere i snevejr,” lyder rådet fra Maiken Sjöberg Russ.
Inden du kører ud, så husk:
Gode ting at have i bilen: