LB Forsikring varsler nu overarbejde for de medarbejdere, der selv ønsker at arbejde flere timer for at kunne behandle de mange skadessager, der er kommet ind efter skybruddet tirsdag den 3. oktober.
4/10-23
LB Forsikring har indtil videre modtaget 241 anmeldelser efter det voldsomme skybrud. Tallene indikerer, at gårsdagens skybrud dermed er det største skybrud indtil videre i 2023 - målt på antallet af anmeldelser, og at skaderne umiddelbart synes større.
’Vi har virkelig travlt med at håndtere anmeldelserne, og derfor varsler vi nu frivilligt overarbejde. Det betyder, at de kolleger, der har lyst til at tage en ekstra tørn, får mulighed for det, så vi kan hjælpe vores medlemmer bedst muligt. Vi ved af erfaring, at vores kolleger gerne tager en ekstra tørn, når det er nødvendigt,’ siger Marc Collignon, direktør for Medlemsoplevelsen LB Forsikring.
Selvom ikke alle skader kan forebygges ved et skybrud, opfordrer LB Forsikring alle medlemmer til at forebygge skader og forhåbentligt minimere skadernes omfang med få gode råd.
’Når vi ved, der er varslet skybrud, er der små ting, man selv kan gøre, for at minimere skaderne og måske i nogle tilfælde helt undgå skader. Det vil vi gerne hjælpe alle med at huske på, da det kan være ubehageligt at opleve et skybrud ødelægge dele af ens hjem. Derfor har vi seks gode råd, siger Marc Collignon.
Seks gode råd til at forebygge skader:
Er uheldet ude?
Har du fået skader på dit hus eller dit indbo efter skybrud, er det vigtigt, at du kontakter dir forsikringsselskab hurtigst muligt. Samtidig er det vigtigt, at du gør, hvad du kan, for at skaden ikke bliver større, end den allerede er.